Når kroppen føles utilpas og er ude af balance, så skal du lytte til den.
Kender du det, at kroppen ikke rigtig er tilpas? Du går og små-skrænter men er ikke rigtig syg. Et par Panodiler tager det værste ubehag, og så kan du jo stadig klare dit job. Eller?
Alt for mange nøjes. Vi lever med at have det rimelig godt, selvom vi sagtens kan have det rigtig godt. Kroppen gør sit yderste for at råbe os op, men mange har glemt at forstå, hvad den siger.
Jeg havde selv glemt det, indtil jeg fik hjælp af en dygtig kropsterapeut. Og så skal jeg da lige love for, at jeg kunne høre ting og sager. Alligevel var jeg lang tid (vi taler år!) om at acceptere de ting, jeg fik at vide. De passede ligesom ikke ind i mit liv.
Men den, som ikke vil lytte, må lære. Og jeg lærte. Det var temmelig ubehageligt – faktisk skræmmende – at opleve, hvordan kroppen lige så stille gav op. Den havde kæmpet for mig i årevis og var simpelthen løbet tør for energi.
Så jeg begyndte at handle i overensstemmelse med det, jeg hørte.
Jeg tog ny uddannelse og rykkede fra en karriere som IT-projektleder til at være kropsterapeut. Som kropsterapeut finder jeg den største glæde og mening, jeg nogensinde har oplevet i mit arbejdsliv: Hver eneste dag hjælper jeg mennesker med at genlære kroppens sprog, så de får muligheden for at lytte.
Hvad venter du på?