Sådan foregår en behandling

Her kan du læse om, hvordan en behandling foregår hos mig. Hvad der sker, fra jeg henter dig i venteværelset, til du ligger på briksen, og hvordan du efterfølgende kan forvente at blive berørt af behandlingen.

Behandling | ManuVision Kropsterapi

Velkommen til

Vi begynder med en kort afklarende samtale hvor du fortæller, hvad du gerne vil arbejde med – fx ondt i ryggen, overbelastede knæ, uro i kroppen, dårlig selvtillid eller …..

Under behandlingen ligger du på en briks i dine underbukser med et tæppe over dig.

Selve behandlingen

Jeg indleder ofte behandlingen med at pulsere din krop for at få overblik over, hvor der er bevægelighed, og hvor din krop er låst. Derefter afspænder jeg de låste områder ved hjælp af forskellige massageteknikker samt tryk på zone- og akupressurpunkter.

Hele din krop bliver behandlet fra isse til fod.

Som afslutning ligger du nogle minutter på briksen og mærker behandlingens effekt på din krop. Ud over en bedre bevægelighed og dybere vejrtrækning oplever mange et stort velvære og en god fornemmelse af liv i kroppen.

Behandling | ManuVision Kropsterapi

Efter behandlingen

Hvis det er relevant, får du til sidst instruktion i øvelser, du med fordel selv kan udføre for at understøtte behandlingen og på sigt forebygge skader.

I dagene efter behandlingen kan kroppen være øm. Nogle oplever også en øget sensitivitet både fysisk og følelsesmæssigt. Det er en naturlig reaktion og udtryk for, at kroppen arbejder videre med de ting, som behandlingen har sat i gang.

Er du mere nysgerrig på hvad ManuVision betyder?

Læs mere på Danmarks officielle ManuVision hjemmeside

Lyder ManuVision som noget for dig, kan du booke tid via knappen nedenfor.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig.