
Du lever i dit nervesystems vold. Lær at samarbejde med kroppen og få det bedste ud af det.
Foredraget henvender sig til alle, som er nysgerrige på, hvordan vi virker. Det kan også bruges som input til dialogen i organisationer med højt konfliktniveau. Viden om, hvorfor vi (især de andre!) handler irrationelt, gør os mere overbærende og nysgerrige på hinanden og vores motiver.

Foredraget berører følgende emner:
Jeg giver en kort introduktion til vores nervesystem. Hvordan det understøtter os og vores fællesskab, når vi føler og trygge, og hvordan det bliver uhensigtsmæssigt for os, når vi føler os pressede i livet.
Med cases fra mit eget liv illustrerer jeg, hvilke konsekvenser det har, når vores nervesystem er belastet: Hvordan stress påvirker vores evne til at træffe gode beslutninger, til at være kreative, vores velbefindende og ikke mindst vores evne til at være nærværende overfor dem, vi elsker.
Jeg fortæller, hvad vi selv kan gøre for at holde nervesystemet sundt og smidigt, og slutter af med at demonstrere nogle simple konkrete øvelser, vi kan bruge i dagligdagen til at regulere et uroligt eller ophidset system.